Parterapi

 

Parterapi er for jer der er stødt ind i en krise i jeres parforhold. Det kan handle om mange forskellige ting: Skænderier, problemer med sexlivet, utroskab og jalousi. Følelsen af, at være svigtet eller følelsen af være omklamret og ufri.

 

Parterapi er også en mulighed for jer, der er kørt fast i tilbagevendende problemstillinger eller for jer der trænger til udvikling og vækst i kærlighedslivet.

 

Ofte belastes parforholdet i en hektisk hverdag og måske bliver forholdet præget af, at I finder fejl og mangler hos hinanden. Det kan til tider føles håbløst og konflikter eller frustrationer dræner energien i parforholdet. Det er helt almindeligt at tro, at hvis bare den anden ville forandre sig så vil alt blive godt. Denne antagelse fører dog ofte til monologer, kritik og bebrejdelser, som uundgåeligt fører til afmagt, vrede og et fastlåst samspil.

 

I Imago parterapi arbejder vi med relationen mellem jer - de behov og længsler i hver især har. Gennem imagodialogen, bevidstgøres jeres behov, samspil og reaktionsmønstre.

 

Dialogerne i terapien skaber indsigt om hinandens behov, overlevelsesstrategier, og giver nye muligheder. I udfordres i jeres kærlighedsrelation. Terapien indebær, at I sammen undersøger jeres sårbare sider. At I deler, det I har brug for og taler om de svære brud, der har været i jeres parforhold. Der vil være fokus på, hvordan I holder kærligheden og seksualiteten imellem jer i live. Intentionen med parterapi er at finde ud af, hvordan I kan hjælpe og støtte hinanden i de væsentlige udviklingspunkter, der afdækkes i terapien.

 

Terapeutens rolle er at guide jer gennem dialogerne. Imagterapi er en undersøgende metode, der er fordomsfri og uden dommere, ret eller uret. Vejen til en livfuld kærlighedsrelation går gennem hjerte, hjerne og handling og er en livslangrejse.

 

Læs artikel om Imago her

 

 

 

 

Individuel terapi

 

Parterapi

 

Familierådgivning

 

Pårørende til misbrugere

 

Supervision

 

Kurser

 

Kontakt

 

om Maj Kyndborg

 

om Søren Kyndborg