Af Søren Kyndborg

Indledningsvis vil jeg skelne mellem terapi og supervision. Terapi tager ofte tage udgangspunkt i en personlig problemstilling, mens supervision tager udgangspunkt i en faglig problemstilling. I supervision vil der dog ofte være elementer af personlige problemstillinger.

Supervision kan inddeles i to grupper:

1) Personlig supervision.

Her undersøger vi, hvordan supervisandens erfaringsbaggrund  - eks.: mor / far, familie, venner, skole, kollegaer, klienter, tidligere supervision påvirker supervisanden. Dette vil hovedsagelig have et udspringe i en psykodynamisk forståelsesramme, men der kan også være systemiske elementer.

2) Fagligsupervision.

Supervisanden ønsker, at få tilført faglig - og teoretisk viden samt drøfte forskellige faglige og teoretiske problemstillinger, bl.a. hypotesedannelser.

Både personlig og en faglig supervision kan være relevant. Det vil være supervisandens tilgang, der afgør vægtningen af disse.

Kontrakten

Før et hvert supervisionsforløb er det vigtigt, at lave en kontrakt mellem supervisant og supervisor. Nedenstående punkter skal altid afklares.

• Ønskes der faglig og/eller personlig supervision
• Ønsker supervisanden, at påpege temaerne – overlevelsesstrategierne mm.  i forhold til sine livserfaringer
• Ønsker supervisanden, at gå et skridt videre og arbejde med temaet / problematikken eks. i en forældre / barn dialog

Formål med supervisionen

• At skabe kontakt mellem supervisant og klient
• At gøre supervisanden ”fri” til, at foretage relevante ”interventioner”
• At bringe supervisanden  indsigt og viden i forhold til  klienten

 Som tidligere nævnt er det en forudsætning, for vellykket supervision, at der er kontakt mellem supervisor og supervisant. Kontakten skal være med til at skabe et trygt rum, hvor supervisanden kan tale og agere i forhold til

• Det der falder supervisanden svært.
• Situationer hvor supervisanden bl.a. kan føler sig utilstrækkelig

 Ovenstående punkter er med til, at bremse succesfuld terapi.

Supervisers opgave

Superviserens opgave er at lytte, spejle, give resume og validere. Supervisor kan give relevante ledesætninger. Det er vigtigt, at supervisor ikke er ”bedre vidende” –  ikke taler om ”rigtig og forkert”. Ovenstående skal fremme, at supervisanden undersøger – undersøger – og atter undersøger problematikken. Ofte vil dette føre tilbage til supervisandens overlevelsesstrategi og karakterstruktur og her vil en relevant ledesætning være  ”og det minder om………

Når overlevelsesstrategien eller karakterstrukturen er italesat, kan supervisionen stoppes eller der kan arbejdes videre med eks. forældre/barn dialog, alt afhængig af kontraktens udformning.

Efter den nye indsigt vil det være oplagt, at høre supervisandens svar, tanker og hypoteser på eget spørgsmål.

Herefter validerer superviser supervisandens nye indsigt. Supervisor kan derpå dele egne tanker. Give relevante ledesætninger og ny faglig viden, som skal ligge i forlængelse af supervisandens nye indsigt.

Reflekterende team

Ved individuel supervision i gruppe, vil gruppen blive brugt som reflekterende team.

Dette betyder, at gruppen er lyttende og ikke indblandende under supervisers dialog med supervisanden. Supervisor kan ”indkalde” det reflekterende team, når det ønskes. Her vil teamets opgave være, at reflektere indbyrdes.

Teamet skal tale til teamet og ikke til hverken supervisor eller supervisant. Dette for, at ”beskytte” supervisanden. Teamet kan komme med egne hypoteser og refleksioner. Teamet skal ikke kommentere supervisandens hypoteser og interventioner, idet dette let kan opleves som kritik eller nedgøring hos supervisanden, som befinder sig i den sårbare position.